Spring til indhold
Eventyr i Højderne

Kontakt

Skriv til os

Har du spørgsmål om turene, tilmeldingen eller noget helt fjerde, så skriv til os.

Arrangør

Eventyr i Højderne v/ AT events

Adresse

Bülowsgade 15, 1., 8000 Aarhus C

CVR

44530678

Område

Jylland

Du finder vores deltagerbetingelser længere nede på denne side. Her står alt om tilmelding, aflysning og behandling af persondata.

Vi bruger kun dine oplysninger til at svare på din henvendelse. Læs mere under behandling af persondata.

Hvem vi er

Vi er et hold idrætsstuderende fra Aarhus, og Eventyr i Højderne er vores vandreoplevelser i naturen, hvor vi siden 2024 har taget flere tusinde med ud på tur. Formålet er enkelt: gode naturoplevelser, hyggeligt samvær og lidt bevægelse undervejs – uden at det skal føles som træning.

Vi arrangerer panoramiske vandreture i Jyllands smukkeste og mest kuperede natur. Ruterne er flagmarkeret, så du kan koncentrere dig om oplevelsen – og du får ruten tilsendt, så den kan følges i Komoot-appen undervejs.

Vi har blandt andet vandret i Mols Bjerge, Vejle, Egtved, ved Moesgaard Strand, på Himmelbjerget og i Rebild Bakker – og der kommer hele tiden nye steder til. Har du et forslag til et sted, vi bør tage med på ruten? Så sig endelig til!

Eventyr i Højderne har vakt rigtig stor interesse, og vi sætter stor pris på, at I støtter op om det og vil deltage. Tusind tak for det! Vi lover at gøre vores absolut bedste for, at det lever op til jeres forventninger.

Vilkår

Deltagerbetingelser

Nedenstående betingelser gælder ved køb af startnummer til Eventyr i Højderne.

1. Arrangør

Eventyr i Højderne v/ AT events (CVR 44530678), Bülowsgade 15, 1., 8000 Aarhus C. Kontakt: kontakt@eventyrihøjderne.dk.

2. Tilmelding og betaling

Tilmelding sker gennem Yourticket, som opkræver et administrationsgebyr. Tilmeldingen er bindende ved gennemført betaling, og du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail. Der er ikke fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12. Pladser er begrænsede og tildeles efter først-til-mølle.

3. Aflysning, udsættelse og framelding

Aflyser vi en tur af andre årsager end force majeure, inden den er startet, refunderes deltagerbeløbet (ekskl. Yourtickets gebyr). Aflyses eller afbrydes turen på selve dagen som følge af force majeure (se pkt. 4) – uanset om den er startet – refunderes beløbet ikke. Ved udsættelse tilbydes du at overføre din plads til den nye dato eller få pengene retur. Fortryder du blot din deltagelse, refunderes billetten ikke, men kan overdrages, jf. pkt. 7.

4. Force majeure

Vi er ikke ansvarlige for aflysning eller ændringer som følge af forhold uden for vores kontrol, fx voldsomt vejr, myndighedspåbud eller lignende. Vi dækker ikke deltagerens øvrige omkostninger, fx transport eller overnatning.

5. Vandreturens afvikling og ansvar

Turen afvikles primært på offentlige veje/stier uden afspærring – overholdelse af færdselsloven er på eget ansvar. Deltagelse sker på eget ansvar; du skal selv sikre dig at være i en fysisk forfatning til at gennemføre turen. Er du under 18 år, skal dine forældre/værger have accepteret din deltagelse.

6. Billeder

Der tages løbende billeder under arrangementet. Ved tilmelding accepterer du, at billeder kan bruges på hjemmesiden og i markedsføring. Vil du ikke fotograferes, kontakt fotografen på dagen.

7. Overdragelse af plads

En plads kan ikke annulleres, men overdrages til en anden frem til turens start – kontakt os med den nye deltagers navn, e-mail og telefonnummer.

8. Persondata

Ved tilmelding indsamler vi navn, e-mail og telefonnummer. Oplysningerne bruges til at gennemføre turen og kontakte dig praktisk om den, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Yourticket er databehandler for tilmeldingen; selve betalingen behandles af deres betalingsudbyder, og vi ser eller opbevarer aldrig dine kortoplysninger. Oplysningerne sælges ikke og bruges ikke til markedsføring uden dit samtykke.

Du kan til enhver tid bede om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine oplysninger ved at skrive til kontakt@eventyrihøjderne.dk, og du kan klage over behandlingen til Datatilsynet via datatilsynet.dk. Oplysningerne opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. bogføringsloven, og slettes eller anonymiseres herefter.

9. Forbehold

Vi tager forbehold for fejl og mangler i beskrivelsen af priser, vilkår og arrangement.

Spørgsmål? kontakt@eventyrihøjderne.dk – vi svarer typisk inden for 24 timer.