Spring til indhold
Eventyr i Højderne

Tag eventyret med dig: Eventyr i Højderne tøj fra FUSION

Eventyr I Højderne tøj

Tag eventyret med dig: Eventyr i Højderne-tøj

Nogle eventyr skal bæres med stolthed. Derfor har vi samlet to favoritter med vores logo på, så du kan tage et stykke af Eventyr i Højderne med dig, både på stien og i hverdagen.

Tøjet er lavet af Fusion, som er kendt for dansk design og tekstilekspertise. Vi har valgt Fusion og Movewell, fordi vi vil stå på mål for kvaliteten, og fordi det betyder noget for os, at produkterne har dansk oprindelse. Det kan mærkes i både pasform, materialer og holdbarhed. Det betyder også, at priserne ligger lidt i den høje ende, men du får til gengæld tøj, der kan holde til mange kilometer.

Salget foregår via Movewells hjemmeside, som er officiel Fusion-partner, så du får altså tøjet direkte fra eksperterne.

Nedenfor kan du se vores to favoritter, som kan fåes med logo - resten af webshoppen er som udgangspunkt uden logo, men har du ønsker til nogle specifikke varianter der skal indgå i vores sortiment, så ræk endelig ud.

Få 25% rabat på hele Movewells hjemmeside (også det uden logo) med rabatkoden: eventyrih126

Tempo! Two t-shirt

Pris: 297,75 kr

TEMPO! TWO Run T-shirt er dansk tekstilekspertise på sit bedste. En multifunktionel t-shirt, der balancerer teknisk performance, behagelig pasform og komfort hele døgnet.

Hjertet i t-shirten er en metervare fremstillet hos Herning Fabrics i Danmark. Den to-sidede konstruktion transporterer effektivt sved væk fra huden på indersiden, mens ydersiden sikrer et clean look. Den er testet for holdbarhed og formstabilitet og er skabt til både løbeturen og træningscentret, men også så behagelig, at du nok vil vælge den i weekenden.

Med 125 GSM er den let nok til at være åndbar under høj intensitet, men har stadig nok substans til at være dækkende og falde flot.

Køb dame-modellen hos Movewell

Køb herre-modellen hos Movewell

Husk rabatkoden: eventyrih126

Tshirt

Recharge Hoodie

Pris: 785,25 kr

Recharge Hoodie er en løstsiddende, men faconsyet hoodie med lynlås i regular fit. Den er perfekt til rejser, pre- og after-race og let træning.

Den opkradsede fleece-bagside giver høj isoleringsevne trods den lave vægt, og hoodien regulerer temperaturen efter din krops behov. Den er svedtransporterende, antibakteriel og åndbar. Hætten følger dine naturlige bevægelser, og du får to lynlåslukkede lommer samt diskret 3M refleks-logo på kraveben og lænd.

Køb dame-modellen hos Movewell

Køb herre-modellen hos Movewell

Husk rabatkoden: eventyrih126

Billede af hoodie

Kommende ture

Juleeventyr X skovmøllen

Skovmøllen Moesgaard

Kom med på årets hyggeligste gåtur, når vi inviterer til Juleeventyr i højderne med start ved den historiske og stemningsfulde Restaurant Skovmøllen i det sydlige Aarhus. Efter en dejlig 12 km vandretur i skoven, hvor I går i jeres helt eget tempo, venter julehyggen i mål (inkl en lille julegave). Restaurant Skovmøllen byder på lune æbleskiver og varm gløgg i deres gamle garage som prikken over i’et 🎁✨ Skovmøllen er i sig selv en oplevelse – den gamle mølle emmer af historie, charme og atmosfære, og er det perfekte sted at sætte rammen for en dag fyldt med natur, fællesskab og julestemning. Så find nissehuen frem (højt værdsat 🎅), tag familien, vennerne eller kollegaerne under armen og kom med på en gåtur, hvor julens hygge og stemning er i centrum. Inkluderet i prisen: - 12 km opmærket rute igennem Moesgaard Skov - 3 hjemmelavet æbleskiver fra Restaurant Skovmøllen - 1 glas af Skovmøllens hjemmelavet julegløgg - En lille julegave fra os til jer

12 km · Skov og grus